HF-Sygeplejerskepakken
HF-Sygeplejerskepakken er den målrettede vej til sygeplejerskeuddannelsen, som udbydes på Bornholm af Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole.
Sygeplejerskepakken er sat sammen af præcis de HF-fag, som du skal bestå - dvs. får minimum karakteren 02 - for at få adgang til at søge optagelse på sygeplejerskeuddannelsen gennem kvote 2. Det drejer som om:
- Dansk A
- engelsk B
- matematik B/kemi B/biologi B/fysik B
- samfundsfag/psykologi C.
Du afslutter alle fag med mundtlig eksamen. Ud over de mundtlige eksaminer er der skriftlige eksaminer i dansk og engelsk.
> Læs mere om kravene for optagelse på sygeplejerskeuddannelsen
Undervisningsstart og tidsforbrug
Du kan starte i august og kan blive færdig året efter*.
Dit ugeskema vil være på ca. 26 timer. Herudover skal du forvente at bruge ca. 20 timer på forberedelse og skriftlige opgaver.
*OBS vedr. matematik B/kemi B/biologi B/fysik B: Vi udbyder ikke disse fag som turboforløb, hvor du samtidig tager fagene på C- og B-niveau. Derfor skal du som udgangspunkt have haft et af fagene på C-niveau, inden du starter på Sygeplejerskepakken. Der er dog også mulighed for at tage fagene online. Kontakt studievejledningen for at høre mere om dine muligheder.
Priser
Når du vælger Sygeplejerskepakken betaler du samlet deltagergebyr på 2.200 kr. Når du har gennemført fagene med eksamen, får du beløbet tilbage.
SU
Som kursist med Sygeplejerskepakken kan du få SU, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at være berettiget til dertil. Du søger om SU via su.dk.
SVU
Hvis du er i arbejde, kan du få SVU, hvis du opfylder de almindelige betingelser for at være berettiget til dertil. Du søger om SVU via svu.dk.
Optagelseskrav
For at blive optaget på HF-sygeplejerskepakken skal du opfylde følgende krav:
- Du skal have bestået folkeskolens 10. klasse med middelkarakterer, eller
- bestået dansk og engelsk på D-niveau (fx på AVU) med middelkarakterer, eller
- bestået folkeskolens 9. klasse med et godt resultat og have yderligere uddannelse.
- Du skal desuden have haft min. 9 måneders erhvervsarbejde (mindst 30 timer om ugen).
Tilmelding og vejledning
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at tale med en vejleder om dine muligheder, bør du altid begynde med at kontakte vores studievejledere for HF-enkeltfag. De har træffetid tirsdag og onsdag kl.10.20 - 11.55. De kan også hjælpe dig med at blive tilmeldt.
Se kontaktoplysninger til højre/nedenfor.