19.0020.00

Digitalt oplæg: Videre efter sprogskolen

eVejledning afholder et digitalt oplæg, 'Videre efter sprogskolen', 10. maj kl. 19-20. 

Her kan du logge ind til en spørgetime, hvor du kan stille alle de spørgsmål, du har til uddannelse og arbejdsliv i Danmark.

En vejleder vil fortælle om uddannelsessystemet og hvilke krav, der er til de forskellige uddannelser. Måske får du idéer til uddannelse eller job ved at høre andres spørgsmål.

Du får et overblik over det danske uddannelsessystem og mere viden om, hvilke muligheder du har.

Oplægget er for dig, der er ved at afslutte Danskuddannelse 1, 2 eller 3 på Sprogskolen og er i tvivl om, hvordan du kommer videre i uddannelse eller job.

Oplægget foregår i et online rum, hvor en vært taler og deler sin skærm. Det eneste, du skal bruge for at deltage, er en computer eller en tablet, som har lyd og internetadgang.

Det er gratis at deltage

Tilmelding via dette link: Digitalt oplæg | Videre efter sprogskolen (tilmeld.events)