Skolen fik royalt besøg

Mandag den 16. juni gæstede H.K.H. Kronprins Frederik kortvarigt Campus Bornholm, for at igangsætte årets Royal Side Run, som er en lille forløber til det officielle og landsdækkende Royal Run den 6. juni, med mere en 85.000 løbeglade deltagere. 

Kronprinsen gæster disse dage Bornholm med Kongeskibet Dannebrog i anledning af den traditionsrige bukkejagt, som kongehuset har deltaget i gennem mange år. 

Ganske afslappet og punktligt dukkede Kronprinsen op på en solbeskinnet campusplads, hvor ca. 100 unge allerede havde iført sig Royal Run trøjer og varmet op til det korte løb på 1 mil (1,6km).

Første mand over stregen var Sebastian Larvad, som til dagligt læser til datamatiker på CPHbusiness. Og efter at have modtaget en royal high five fra Kronprinsen, havde Sebastian da også overskud til at sætte et par ord på oplevelsen.

”De sidste 2 år, hvor fællesskabet har været nedprioriteret, er det rigtig vigtigt at få vendt tallerkenen og få de unge i gang igen – det håber jeg dagens arrangement kan bidrage til." 

Der skal lyde stor tak til arrangørerne fra DGI Bornholm og skolens personale for at sætte scenen til det fine arrangement, som også tiltrak sig en vis opmærksomhed fra naboerne på Åvangsskolen. 

Se flere billeder her på vores facebookside

Model.Content.AltText