Vær med når vi hylder endnu en årgang af begavede unge bornholmere, som gennem de sidste 2-3 år har slidt sig til deres flotte huer.
Translokationerne markerer afslutningen på de unges gymnasietid - en helt særlig dag, hvor vi samles for at hylde dem og alt det, de har opnået i deres dannelsesrejse på hhv. STX, HTX, HF og HHX.
Translokationerne afholdes af to omgange i følgende tidsrum:
10.00 - 11.15 HTX, HHX, HF og HF-enkeltfag
12.00 - 13.15 STX
Udover elevtaler, musikalske indslag og legatoverrækkelser, vil studenterne blive hyldet ved rektors dimissionstale og modtagelsen af de længeventede eksamensbeviser.
Sidste år gjorde vi det for første gang, og i år vil der igen være fælles indmarch for alle kommende studenter.
Alle familiemedlemmer, venner, kærester og øvrige med relation til årets studenter er velkomne til denne særlige fest.
Vi opfordrer venligst til, at man finder parkering ved Merkurvej 10 eller ved Rønne Idrætssal, da vi holder vores parkeringsplads ved Minervavej 1 åben for den efterfølgende hestevognskørsel.