19.0020.00

INVITATION - Forældremøde for 1.g og 1.hf

Tirsdag den 25. august kl. 19.00 inviterer Campus Bornholm til forældremøde for alle forældre til elever i 1.g og 1.hf. Mødet finder sted i skolens idrætssal - HUSK at registrere parkering ved ankomst i bil. 

Aftenen giver en introduktion til det nye skoleår og til livet som elev på Campus Bornholms gymnasiale uddannelser. I vil få indblik i elevernes hverdag, skolens værdier og rammer samt i, hvordan vi som skole og I som forældre bedst kan støtte de unge i overgangen til gymnasiet.

En gruppe tutorer fra 2.g og 2.hf deltager også og giver deres perspektiv på den første tid og på gymnasielivet generelt.


Aftenens program

Rektor Maya Müller byder fælles velkommen i idrætssalen. Herefter fortsætter forældrene til elever på HF i et separat lokale, hvor der orienteres mere konkret om de to HF-klasser, som allerede er dannet ved skoleårets begyndelse.

Eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser går ved skoleårets start i grundforløbsklasser, inden de nye studieretningsklasser dannes i uge 44. Derfor inviteres forældrene til disse elever til et særskilt forældremøde tirsdag den 8. december kl. 19.00.

Campus Bornholm byder på kaffe, og elever fra klasserne sælger kage.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Vi glæder os til at byde jer velkommen og til en god aften sammen.


Med venlig hilsen

Ann, Klaus, Sune og Maya