Onsdag den 22. april kunne de fleste elever på dette års turbokokkehold kalde sig faglært, nogle endda med særlige udmærkelser i form af sølv- og guldmedaljer.
Desværre kiksede to af eleverne på det ene af i alt 4 elementer i svendeprøven, hvilket betyder at de får en chance mere ved en snarlig re-eksamen.
Som altid var flexlokalerne indrettet til fest for de nyudklækkede kokke, deres familier og arbejdsgivere, hvor der blev serveret en lækker middag og kokkene fik udleveret deres svendebreve.
Turboforløbet på kokkeuddannelsen er et særligt tilbud, hvor man kan få sit svendebrev på blot 25 uger, forudsat at man er fyldt 25 år og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
> Næste hold starter 19. oktober 2026
På billedet bagerst fra venstre: Villiam Holm Ravn Andersen – Juhls Minigolf ApS, Valeriia Tonkonohova, Stine Maureen Rosenquist, Camilla Dahlberg Andersen, Nina Stern Nielsen – Hjørnet ApS, Zbigniew Michael Alexander Gawron.
På billedet nederst fra venstre: Connie Linda Dyrstrøm (SØLVMEDALJE), Lykke Elisabeth Polling Ebbesen, Ivanna Tsybulska, Adriana (navnebeskyttet), Martin Trygve Reckendorff (GULDMEDALJE) - Amtsmandsgården,
Malgorzata Elzbieta Kurzawa, Suppattra Rittisang – Restaurant Bryghuset og faglærer Jonas Thunberg.