Styrkelse af EUD

En veluddannet og kompetent arbejdsstyrke er blandt de vigtigste faktorer i kampen om at tiltrække nye virksomheder til øen og forudsætningen for at skabe vækst i eksisterende. Målet er at kvalificere den bornholmske ungdom til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, at udvikle en veluddannet og dermed kompetent arbejdsstyrke på Bornholm.

Dette sker bl.a. ved at udvikle og styrke erhvervsuddannelserne på Bornholm, så de modsvarer det fremtidige arbejdsmarkedsbehov på øen. Der arbejdes med erhvervspædagogisk metodeudvikling via styrkelse af undervisningsformer, der tiltrækker læringsstærke elever, forsøg med uddannelsesmiljø (sociale indsatser, it), besøg på andre erhvervsskoler (udvikling af særlige faglige moduler) og undervisernes kompetenceudvikling. Der vil også blive sat fokus på karrierevejen som selvstændig og en styrket iværksætterindsats.

14. Marts 2012