MAD: Brobygning for 10. klasse

Tid og sted

4.-8. dec. 2017 eller 11.-15. dec. 2017 på Sandemandsvej 11 i Rønne.

Mødetid: kl. 8.15 til 13.30.

Første dag mødes vi i kantinen. Resten af ugen i aftalt lokale.

Formål

På Mad med oplevelser lærer du alt om fremstilling af mad. Fra landbrugets produktion af korn, mælk og kød til det færdige produkt. Kvalitet, produktionsmetoder og hygiejne er vigtige emner, samt det regionale og bæredygtige. Du skal have lyst til at begynde i en branche med fuld knald på, hvor der kan være både koldt og varmt, og hvor udvikling, kreativitet og dygtig behandling af madvarer bliver værdsat.

Indhold

Inden for mad med oplevelser prøver du at tilberede mad og menuer, du arbejder med borddækning og servering, og du lærer om gæste- og kundebetjening, hygiejne og varekendskab.

Arbejdsform

Individuelt, par og gruppearbejde. Du skal være iført reglementeret beklædning i køkkenet.

Transport

Kommer du med bus rute 3 eller 6, står du af ved Vibegård.

Kommer du med bus 1,5 eller 9, står du af på Almindingsvej (overfor Østkraft) og tager bybus 23 til Sandemandsvej.

Kommer du med bus 2 eller 4, står du af ved krydset Gartnervangen/kystvejen (ved tidligere Frydenlundbageren) og tager så bybus 23 til Sandemandsvej

Kantine

Der er kantine på skolen, hvor du kan købe mad og drikkevarer.

Øvrig info

Der er mulighed for at låne sko og kitler.

21. August 2017
Ole B. Larsen
Uddannelsesleder
Afdeling:
MAD
Telefon:
60121804