HF: Brobygning for 10. klasse

Højere Forberedelseseksamen

Tid og sted

11.-15. dec. 2017 i Krystalgade 9-11, 3700 Rønne.

Mødetid: Kl. 8.30 til 13.55.

Første dag mødes vi i kantinen på 2. sal. Resten af ugen skal du møde i klassen.

Formål

Overvejer du om HF er noget for dig, så følg undervisningen i en uge hos os og find ud af, om HF er uddannelsen for dig.

HF er en gymnasial, studieforberedende uddannelse, som tilbyder almene fag og fremmedsprog, og som især retter sig mod de mellemlange uddannelser.

Med en HF-eksamen får du adgang til de korte og mellemlange videregående uddannelser, med en HF med udvidet fagpakke får du adgang til alle videregående uddannelser, hvis du har de rigtige fag på de niveauer der kræves.

Indhold

Du bliver introduceret for nye fag, som du ikke kender fra folkeskolen fx KS (Kultur og Samfundsfag), NF (Naturvidenskabelig Faggruppe) og værkstedsundervisning. Du vil også møde lærere og studievejledere, tutorer og en del af eleverne, så du får et godt indblik i hvordan det er at være HF-elev.

Du vil være tilknyttet en brobygningsklasse men også deltage i almindelig undervisning, hvor I er sammen med fx en anden 1. eller 2. HF-klasse.

Arbejdsform

Individuelt, par og gruppe/projektarbejde i 90 minutters lektioner. Du forventes at have papir og blok klar, og at du er klar til at arbejde, når du er her.

Transport

BAT har stoppested på Snellemark. Gå hen over Store Torv og ned af Krystalgade, og find nummer 9.

Du kan også komme ind via gården, hvor der også er cykelparkering. Det er den blå dør i den gule bygning inde i gården, når man drejer ned af smøgen mellem Café Gustav og Musikhusets butik.

Kantine

Der er kantine på skolen som har åbent i frikvarteret 10-10:15, og i spisepausen.

05. September 2016
Pia Koefoed Nielsen
Uddannelsesleder
Afdeling:
HF
Telefon:
30650288