B som i Bruxelles!

På studietur til EU's højborg
Nyhed

Artiklen er skrevet af Marion Mogensen, elev i Bornholms Regionskommune, på baggrund af en studietur med 'Offentlig Administration' til Bruxelles i september 2014

 

Det var ved lidt af et tilfælde, at EU's hovedsæde er kommet til at ligge i Bruxelles. De 6 oprindelige medlemslande var blevet enige om, at landene skulle skiftes til at være hovedsæde, og fordi Bruxelles var den hovedstad, som kommer først i alfabetet, blev det altså Belgien, som skulle starte. Men meget hurtigt begyndte kontorbygninger at skyde op i byen, og man kunne hurtigt se at Bruxelles, som hovedsæde var kommet for at blive... Og hvilket hovedsæde! Bruxelles har i dag udviklet sig til en helt fantastisk by med et unikt pulveriserede liv. Både nat og dag. En by der aldrig sover. Kæmpe nymodernistiske bygninger ligger side om side med levn fra en fortid, som vidner om en katolsk storhedstid. Det er meget fascinerende at gå rundt i denne by og vide, at lige ved siden af dig sker der noget, der får indflydelse på din fremtid. Men hvad er det for en fremtid, vi hånd i hånd med EU går i møde?

Målene, som EU’s stiftere satte i 1950, er for længst opnået. Det er svært at forestille sig, at der i dag skulle opstå krig imellem medlemslandene. Dette blev da også synliggjort i 2012, da EU modtog Nobels fredpris. Målene med det indre marked er stort set også nået, og friheden for alle borgerne til at rejse, bo og arbejde i alle 28 medlemslande er også et væsentligt resultat, som EU har opnået.

Men hvad vil vi så med EU samarbejdet fremadrettet? Fremover vil EU arbejde på at få euroen ud af den aktuelle økonomiske krise, og EU er helt fremme i kampen mod klimaforandringer og konsekvenserne af dette. EU er ved at opbygge en fælles udenrigspolitik med Federica Mogherini i spidsen, som skal udbrede europæiske værdier overalt i verden. Men hvis disse mål skal opnås, er det vigtigt, at befolkningen bakker op om EU.

Siden Lissabon-traktaten har Europaparlamentet fået betydelig magt. Parlamentet har sammen med Rådet fået lovgivningsmagten - altså retten til at vedtage love. Medlemmerne vælges direkte af borgerne, og dette er med til at garantere EU lovgivningens demokratiske legitimitet. Men paradoksalt nok er stemmeprocenten ved Europaparlamentsvalgene meget lav. Danmark ligger dog lidt højere end de øvrige EU lande, men stemmeprocenten er betydelig lavere end ved folketingsvalgene. Parlamentet har fået meget mere magt, men stemmeprocenten falder. Hvis stemmeprocenten kommer længere ned, kan man godt begynde at tale om, at parlamentet mister sin legalitet som demokratisk institution.

Mangelfuld mediedækning
Og skepsissen stiger. Ved Europaparlamentsvalget i Danmark i 2009 var 15 procent af de valgte Europaparlamentarikere EU-skeptikere. I 2014 var dette tal steget til 27 procent. Dette er ikke kun gældende for Danmark. Dette glæder hele Europa på nær Luxembourg. Men hvorfor forholder det sig således? Kan det mon skyldes manglende oplysning? Mediedækningen i Bruxelles er fra Danmarks side meget lav. Der er 10-12 journalister der nyhedsdækker fra Bruxelles. Til sammenligning kan det nævnes, at der er over 100 journalister, der dækker Folketinget. Men aviser skal jo sælges, og journalisterne søger den gode historie. Lovgivningsprocessen i EU er meget langsommelig. Efter at et lovforslag er fremsat af Kommissionen, går der ca. to år, hvor forslaget er til høring i de 28 medlemslande. Så går der ca. 1 ½ år med at få forslaget igennem beslutningsapparatet og yderligere 24 måneder før det er blevet implementeret i de 28 medlemslande. Mon ikke mange har mistet både tråden og interessen, allerede før høringen er overstået. Lovgivningen i Danmark går meget hurtigere, og man kan fastholde læserne i meget højere grad her. Men vi bliver jo i høj grad påvirket af EU lovgivningen. 20 procent af Danmarks lovgivning er direkte påvirket af EU lovgivningen, og 40 procent er indirekte påvirket. Så det er jo egentligt besynderligt, at der ikke bruges mere energi på at fortælle "denne historie". I stedet bruges der energi på historier som lakridspiber og kanel, og det er sådanne historier der er med til at få skeptikeren frem i befolkningen.

Identitetskrisen
Men hvad skal der så til for at få vendt den negative holdning hen i mod en mere positiv?
EU er ikke kun midt i en finanskrise. Vi står midt i en identitetskrise. Hvad er det vi vil nu? Lige netop derfor er det netop nu nødvendigt mere end nogensinde med omfattende information, der kan vende holdningen. Jo mere du ved om EU samarbejdet – jo sværere er det ikke at se nødvendigheden af det!

Europa-huset som EU-oplysningskontor skal komme mere på banen. Aviserne har åbenbart valgt at gå efter den gode historie... For at få vendt udviklingen, som går i retning af udbredt skepsis, så er det nødvendigt med saglig og holdningsfri oplysning. Og det kan en institution som Europa-huset give. Et forslag kunne være at udgive en gratis avis a la MetroExpress – og på den måde bombardere befolkningen med oplysning. Oplysningen skal jo ikke kun skal være tilgængelig for dem, der søger den.

Via denne oplysninger kan skepsissen og den afstandtagende holdning, der regerer, vendes og få borgerne til at bruge sin stemme.

Det er på denne måde, du og jeg får indflydelse på fremtidens EU!

 

29. September 2014